Bolig

5 pladsbesparende løsninger til det moderne hjem

Den typiske dansker på på gennemsnitligt 112 kvadratmeter, men det kommer meget an på boligtypen, for mens der gennemsnitligt er 150 kvadratmeter i parcelhuse, er der typisk omkring 78 kvadratmeter i lejeboliger. 
Det kommer dog ikke altid an på antallet af kvadratmeter når det kommer til bekvemmelighed, men netop hvor godt antallet af kvadratmeter er udnyttet. Derfor bliver pladsbesparende løsninger også mere og mere moderne
Herunder finder du forslag til 5 pladsbesparende løsninger der lader dig udnytte din boligs kvadratmeter endnu bedre.

Smarte døre

Noget af det, der ofte kan være en udfordring, er boligens døre. Hvilken vej åbner de? Er de midt i rummet osv.?
En smart løsning kan derfor være at få sat skydedøre i. Skydedøre kan laves på flere måder, bl.a. kan de køres ind i væggen hvis denne er bred nok, eller de kan hænges så de kører uden på, langs væggen. Terrasse skydedøre sparer ikke kun plads, men er også praktiske fordi de kan stå åbent uanset vind og vejr, og altså ikke lukker i pga. gennemtræk.

Skydedøre fås i alle former for materialer, og passer derfor ind i alle typer boliger.

skydedøre

Sofaer med flere funktioner

Der findes masser af møbler, der har flere forskellige funktioner, og som virkelig kan hjælpe dig med at spare på brugen af kvadratmeter. En af de mere populære løsninger, især i mindre lejligheder og på studieværelser er sovesofaen.
Derudover kan man også få sofaer, hvor der er opbevaring under, hvilket især egner sig til boliger der mangler opbevaringsrum.
Generelt bliver møbler med flere anvendelsesmuligheder mere og mere populære, og der kommer derfor hele tiden nye smarte ideer på markedet.

Kombimaskiner

Noget af det der ofte fylder i boligen kan være de lidt større tunge elektriske apparater som f.eks. vaskemaskine og tørretumbler – her er en god løsning at købe en kombineret maskine, som kan begge dele.
Du kan også spare pladsen til en mikrobølgeovn ved at købe en ovn, der har funktionen indbygget.
Ligeledes findes der også en del multimaskiner til køkkenet, der har flere funktioner, der sparer dig for at have flere forskellige køkkenapparater i skabene.

Drømmer du om et badekar

En af de ting, der virkelig kræver plads på badeværelset, og som er mange boligejeres drøm, er et badekar.
Men selv om du kun har et lille badeværelse, så er det faktisk muligt at få et badekar alligevel, der er nemlig efterhånden kommet flere modeller på markedet, som er sammenklappelige, og nemt kan gemmes væk efter brug på lidt plads.

Pak bordet væk

Har du kun få kvadratmeter kan det ofte være en udfordring at få nok bordplads. Det kan både være et arbejdsbord der mangler, et spisebord, et køkkenbord eller noget helt andet.
Her kan en god løsning være at få et væghængt bord, der kun slås ud, når der er brug for det.
Alternativt kan man også få borde der både kan hæves, sænkes, og flyttes efter behov. På den måde kan spisebordet bruges som et arbejdsbord eller et sofabord alt efter behov.