Nyheder

Gør haven flot med en støttemur

I de seneste år er en indretningsbølge skyllet ind over det danske land. Vi er blevet helt vilde med at se indretningsprogrammer i fjernsynet, læse indretningsmagasiner og at lege med indretningen af vores egne hjem. Til gengæld har vi været knap så gode til at tage os af husets ydre, hvilket er en skam. I sidste ende handler indretning jo bare om at gøre hjemmet smukt og rart at befinde sig i, og i den sammenhæng er husets ydre naturligvis også en stor del. Ikke mindst haven indebærer mange muligheder for kreativ indretning, hvis bare man tager sig lidt tid. 

Ligesom med indendørs indretning, handler det dog først og fremmest om at bestemme sig om, hvilken stil man ønsker at anlægge haven i. Nogle nyder at have en stor græsplæne, der således er nem at slå, men også er både enkel og elegant. Andre foretrækker store blomsterbede, mens andre igen forsøger at indrette haven som familiens mødested med alt fra trampoliner til grøntsagshaver.  

Har du først fundet ud af, hvad du gerne vil opnå med haven, bliver det meget nemmere at indrette den. 

Giv haven karakter med en støttemur 

Der er dog også nogle fællesnævnere, som enhver have kan have godt af. Det gælder for eksempel en afgrænsning af haven. Det er selvfølgelig nødvendigt, hvis du bor inde midt i byen med naboer til begge sider, men er altså også med til at give haven et bestemt udtryk.  

Du kan for eksempel anlægge en støttemur omkring huset, hvilket nok, af mange, bare er kendt som en havemur. Det hedder dog en støttemur, da den langt fra kun tjener en æstetisk funktion. En støttemur er også en ideel tilføjelse til haven, eller din grund i det hele taget, hvis I bor på en skråning. I så fald kan en støttemur nemlig holde på jorden og sikre, at skråningerne ikke falder sammen.  

En støttemur kan dog også være et udmærket valg i mange andre henseender, da der naturligvis findes enormt mange forskellige udtryk, materialer og farver, man kan give sin støttemur. Som bekendt findes der dog også et væld af alternativer.  

Det klassiske stakit er for eksempel også oplagt til at afgrænse haven, og har stort set lige så mange forskellige varianter som en støttemur. Ellers er hækken også altid en sikker vinder. Modsat disse er støttemuren en lidt større mundfuld, der derfor nødvendigvis bør bygges af professionelle. Heldigvis er en støttemur relativt billig, og derudover giver den erfarne tilgang dig langt større mulighed for at vælge det udseende, du synes passer bedst til haven 

Husk at vedligeholde haven 

Hvad angår indretningen af havens indre, kan det desuden være en god idé at lægge et par fliser. Det kunne være i form af en lille terrasse, et bed eller sågar en hyggelig sti rundt i haven. Hvad end man vælger, er det en god måde at give haven en særpræget og sammenbindende detalje. Ligesom det i grunden gør sig gældende indendørs, er det vigtigste dog ikke, hvilket indretningsvalg, du træffer vedrørende din have lige nu. Tværtimod handler det i langt højere grad om, hvordan du vedligeholder den.